Om området

Fredericiagade ligger i Aalborg Vestby – en bydel med en mange aktiviteter og med en kort afstand til Aalborg Centrum. Området er tæt på Limfjorden og Vester Bådhavn, Skurbebyggelsen Fjordbyen og Vestre Fjordpark, hvor der er mulighed for både at svømme, sejle i kano og kajak, windsurfe, vinterbade eller bare nyde solen og den skønne natur ved fjorden.

Vestbyen har mange indkøbsmuligheder, fx Aldi, Fakta, Kvickly og Spar og med flere specialbutikker på Kastetvej og i Reberbansgade, pizzariaer, café Ulla Therkelsen og Street Food Market med 20 madboder i Skudehavnen.

Området har 4 kolonihaveforeninger, vandrehjem og marina og det maritime museum Springeren. På Skydebanevej ligger et Veteranhjem tæt på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.

I Aalborg Vestby ligger AaBs hjemmebane Aalborg Portland Park, travbanen Racing Arena Aalborg, Ny Freja Park, hvor Aalborg Freja holder til, Haraldslund Vand- og Kulturcenter med svømmehal, motionscenter og bibliotek, Fitness World i Dannebrogsgade og Atletikklubben Jyden med bokse- og vægtløfteafdeling på Skydebanevej.

Trafikforbindelse

Buslinjerne S1, 2 og 16 kører i Vestbyen, linje 2 kører via Universitetet til Gistrup, Klarup og Storvorde, linje 16 kører til City Syd.

Ved Kastetvej ligger nærbanestationen Aalborg Vestby Station med togforbindelser til København og Frederikshavn, hvor der er togforbindelse til Skagen. Der er færgeforbindelse til limfjordsøen Egholm og via Kulturbro-Aalborg kan cyklister og fodgængere krydse Limfjorden til Nørresundby.